Skizofreni skyldes en ubalance i de kemiske stoffer, som faciliterer kommunikationen mellem neuronerne i hjernen, og som fører til at perception (det at se/høre/tænke) af ting, som ikke er reelle. De faktorer som skaber ubalancen forstås ikke fuldt ud.

Skizofreni er en almindelig form for alvorlig mental sygdom, som bærer en mærkbar ’stigmatisering’ med sig, og som ofte misforstås. Mennesker med skizofreni oplever forstyrrede tanker, følelser og adfærd og kan finde det svært at bedømme virkeligheden.¹ Dette kan have en stor indvirkning på den enkeltes liv og hans/hendes familie.

Skizofreni er karakteriseret af psykotiske episoder (mistet forbindelse med virkeligheden) imellem perioder med sløvede følelser og tilbagetrækning.¹ Skizofrenisymptomerne defineres af, hvad man betegner som positive symptomer og negative symptomer, sammen med kognitive symptomer, depressive symptomer og motoriske symptomer.

Positive symptomer – De symptomer, som ses under de psykotiske episoder, betegnes som ’positive symptomer’ og omfatter tankemylder, vrangforestillinger (falske forestillinger ofte med paranoia) og hallucinationer – fortrinsvis i form af at høre stemmer. Disse symptomer ledsages ofte af angst, depression og overdreven aktivitet – konstant at bevæge sig rundt og være agiteret.

Negative symptomer – Som en kontrast ses ’negative symptomer’ under tilbagetrækningsepisoderne. Disse omfatter følelsesaffladning, tale der ikke flyder så let, dårlig evne til at planlægge, initiere og/eller fortsætte med aktiviteter, og reducerede følelser af glæde og interesse. Negative symptomer er almindeligvis ansvarlige for problemer med social interaktion og dagligdagsaktiviteter.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at mere end 21 millioner mennesker verden over lider af skizofreni, hvilket gør det til en af top 20 årsagerne til invaliditet i verden.² Skizofreni påvirker mennesker uafhængigt af race, kultur eller socialklasse. Det starter typisk i den tidlige voksenalder (fra 20 år),³ men kan udvikle sig i alle aldre.

Skizofreni rammer både mænd og kvinder, selvom mænd har en tendens til at udvikle tilstanden en smule tidligere i livet.⁴ Risikoen for, at den enkelte person udvikler skizofreni i løbet af sin levetid, er omtrent 1%.³

Skizofreni hører også til blandt de dyreste sygdomme i verden, og sammen med andre psykotiske lidelser er det vist, at udgifterne til disse står for 1,5% (UK), 2% (Holland, Frankrig) og 2,5% (USA) af de totale nationale sundhedsbudgetter.^5-6

Skizofreni diagnosticeres både ved at udspørge patienter men kan også omfatte samtaler med de pårørende. Der findes utallige vurderingsskalaer, som kan anvendes til hjælp til identificering af symptomerne og af sværhedsgraden af skizofreni.

Skizofreni kræver behandling. Med passende behandling er det muligt i væsentlig grad at reducere de symptomer, som associeres med skizofreni, og at genkende ’risikofaktorer’ eller ’advarselstegn’ på et overhængende tilbagefald. Behandlingen består almindeligvis af en kombination af medicin og psykosocial terapi, og hvor hospitalsindlæggelse ofte er nødvendig for pleje og overvågning i forbindelse med psykotiske episoder.