Borderline personlighedsforstyrrelse er en type personlighedsforstyrrelse, i hvilken den ramte person oplever perioder med intenst, ustabilt humør og adfærd og en ændret ’fornemmelse at selvet’.¹ Dette kan resultere i impulsive handlinger og problemer i relationerne med venner og familie, som påvirker personens evne til at klare hverdagslivet.^1,2

Borderline personlighedsforstyrrelse er en alvorlig tilstand, som forbindes med selv-skade og selvmordsforsøg.² Helt op til en ud af 10 mennesker med forstyrrelsen vil begå fuldbyrdet selvmordet.²

Mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse er meget følsomme overfor ændringer i deres nærmiljø og kan reagere voldsomt og upassende på sådanne ændringer. De kan for eksempel være bange for at blive forladt af nogen tæt på dem.² Hvis nogen, de venter på, ankommer et par minutter for sent, kan deres følelser for personen meget hurtigt skifte fra hengivenhed til modvilje eller vrede.^1,2 Dette reflekterer den sygdomsramtes ekstreme syn på verden, hvor personen ser ting og mennesker – herunder dem selv – som værende enten fuldstændig gode eller fuldstændig onde.^1,2

En person med borderline personlighedsforstyrrelse vil hyppigt være usikker på, hvordan de føler omkring sig selv, pludseligt ændre deres mål i livet og meninger om egen karriere, værdier og venner.² De engagerer sig måske i impulsiv og ofte farlig adfærd som shoppeture i stor stil, hensynsløs bilkørsel og stofmisbrug.² De kan føle intens og upassende vrede, eller have tomhedfornemmelser og selvskade er almindelig.² Mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse vil også kunne opleve depressive og følelse af angst.^1,2

Estimater over andelen af mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse varierer fra mindre end 1% til ca. 6%.^2-4 Borderline personlighedsforstyrrelse påvirker groft sagt et lige stort antal mænd og kvinder, men ser ud til at være mere invaliderende hos kvinder.³

Symptomer på borderline personlighedsforstyrrelse dukker almindeligvis op i ungdomstiden.⁴ Forstyrrelsen er mest problematisk og skadelig blandt unge voksne og har en tendens til at forbedres, i takt med at de ramte bliver ældre.² Symptomerne kan eksistere gennem hele den ramtes liv, men de fleste mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse har stabile job og hjemmeliv omkring det tidspunkt, hvor de når op i 30’erne og 40’erne.²

Mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse er emotionelt og funktionelt handicappede, hvilket lægger en betydelig belastning på deres familier.⁵ Humørsvingninger er en kilde til stress for både den ramte og deres nære pårørende, som i yderste konsekvens selv kan udvikle mentale helbredsproblemer.^1,5

Borderline personlighedsforstyrrelse diagnosticeres af en psykiater gennem interviews og diskussioner om symptomerne og sygehistorien.¹

Psykoterapi kan hjælpe mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse ved for eksempel at lære dem, hvordan de interagerer med andre og at udtrykke deres tanker og følelser mere tydeligt.¹ Det kan også være gunstigt for omsorgsgivere og familiemedlemmer til de ramte at modtage terapi og vejledning i, hvordan man bedst tager sig af en person med borderline personlighedsforstyrrelse.1 På nuværende tidspunkt findes ingen kur, men et enkelt studie har vist, at efter 10 år er 50% af mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse kommet sig og i stand til at fungere på arbejde og opretholde personlige relationer til andre.⁶