Migræne er en almindelig tilstand, som forbindes med stærke, invaliderende hovedpiner. Nogle mennesker har også symptomer, der kendes som aura – midlertidige forstyrrelser i syn eller andre sanser.¹

Mennesker med migræne beskriver ofte ’trigger faktorer’, som øger sandsynligheden for, at de får et migræneanfald. Eksempler på triggers omfatter hormonale ændringer hos kvinder (som ændringerne under menstruationscyklus), udsættelse for stærkt lys, mangel på søvn, sult og dehydrering og stress.² På den anden side kan migræneanfald også forekomme, uden der kan konstateres en egentlig grund.³

Hver person vil opleve migræne forskelligt og vil måske være i stand til at håndtere deres symptomer selv eller kan have behov for behandling.^1,3

Der er to subtyper migræne: uden aura og med aura.¹

• Migræne uden aura – en moderat-til-svær, dunkende hovedpine, typisk i den ene side af hovedet (og normalt på forsiden), som varer i mindst nogle timer og måske i op til tre dage.¹ Hovedpinen forværres ved normale aktiviteter, som at gå en tur eller gå op ad trapper.¹ En person kan under et migræneanfald have kvalme og være yderst følsom overfor lys og lyd.¹

• Migræne med aura – en hovedpine som optræder sammen med en række synsforstyrrelser som lysglimt, zig-zag mønstre eller blinde pletter.^1,3 Alternativt kan hovedpinen ledsages af en følelse af stikkende eller dirrende fornemmelse eller følelsesløshed i en hånd, en arm eller i ansigtet.^1,3 Mindre almindeligt kan aura forbindes med talevanskeligheder.¹ Aurasymptomerne kan vare fra 5 minutter og op til en time og starter almindeligvis før hovedpinen.¹

I timerne (eller endog dage) før og efter et migræneanfald kan den ramte opleve symptomer som træthed, koncentrationsvanskeligheder eller nakkestivhed.¹

Mennesker med meget hyppige migræneanfald, dvs. med hovedpine i 15 eller flere dage pr. måned og migrænekarakteristika i mindst 8 af disse dage, siges at have ’kronisk’ migræne.¹

Verden over lider 1,3 milliarder mennesker af migræne, hvilket gør det til en af de mest almindelige sygdomme i verden.⁴ Den aldersgruppe, hvor der er størst sandsynlighed for at lide af migræne, er gruppen mellem 35-39 år, og der er dobbelt så mange kvinder med tilstanden end mænd.⁵ Ca. 20% af dem, der lider af migræne, oplever aurasymptomer.³

En verdensomspændende oversigt fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fandt, at mennesker med migræne eller andre alvorlige hovedpiner mistede gennemsnitligt 7 dages arbejde eller andre aktiviteter pr. år på grund af deres tilstand.⁶ Tillige har mennesker med kronisk migræne flere end tre gange så mange dage, hvor de ikke er i stand til at udføre deres normale aktiviteter, sammenlignet med mennesker med sjældnere migræneanfald.⁷

Mennesker med migræne kan også opleve problemer, når de ikke har migræneanfald, det gælder f.eks. lavt energiniveau og følelsesmæssige eller mentale helbredsproblemer.⁸

Migræne diagnosticeres baseret på den enkelte persons historie med hovedpiner (hvor ofte de forekommer, om smerten er moderat til svær, ’pulserende’, og om den kun sidder i den ene side af hovedet), om de har bemærket triggere, og om de har oplevet andre fysiske symptomer.³ Det er ofte af stor hjælp for personen at skrive dagbog om deres hovedpiner for at hjælpe lægen med at diagnosticere korrekt.³

Livsstilsændringer, som regelmæssige måltider og søvn, kan være en hjælp til at undgå triggere og til at nedsætte hyppigheden af migræneanfald.³ Lægemidler kan bruges under et anfald til at reducere sværhedsgraden (akut behandling) og for løbende at nedsætte sandsynligheden for fremtidige anfald (forebyggende behandling).^3,9 Imidlertid var der kun omkring 40% – i et 30 års studie som fulgte mennesker med migræne – som havde konsulteret lægen i denne anledning, og kun ca. 60% som brugte nogen form for behandling.¹⁰

Det er vigtigt, at migræne behandles på den rette måde, fordi overforbrug af smertestillende midler kan resultere i ny hovedpine eller forværre en eksisterende hovedpine – dette kaldes ’medicinoverforbrugshovedpine’.¹